Professor ble overrrasket over Fredriksstad Tilskuers artikkel om vaksineforsøk

I sin nye bok om immunforsvaret har Anne Spurkland tatt med deler av en artikkel i Fredriksstad Tilskuer fra 1881 om Louis Pasteurs vaksineforsøk .

I sin nye bok om immunforsvaret har Anne Spurkland tatt med deler av en artikkel i Fredriksstad Tilskuer fra 1881 om Louis Pasteurs vaksineforsøk . Foto:

Artikkelen er over 1 år gammel

– Jeg synes Fredriksstad Tilskuers artikkel i juli 1881 om mikrobiolog Louis Pasteurs vaksineforsøk er noe av det fineste jeg har lest i nasjonalbibliotekets arkiv i arbeidet med «Immun». Maken til forskningsformidling!

DEL

Det sier Anne Spurkland som er professor i medisin ved Universitetet i Oslo, der hun forsker på molekylær immunologi, og nå aktuell med sin bok «Immun – Kroppens evige kamp for å overleve».

I kveld kommer Spurkland til Litteraturhuset for å fortelle om sin nye bok.

Ble overrasket

– Da jeg jaktet på gamle artikler fra da resultatene av Pasteurs forsøk med å forebygge miltbrann skulle avsløres i 1881, fant jeg kun en reportasje. Og den var fra Fredriksstad Tilskuer. Og jeg må bare si det, makan til forskningsformidling, sier Spurkland.

Fredriksstads Tilskuer ble startet i 1867. Fredriksstad Blad ble den viktigste konkurrenten. I 1902 ble avisen tatt opp i Fredrikstad-Posten,  og i 1908 skiftet avisen navn til Fredriksstad Tilskuer. Den ble utgitt fra mars 1912 til 30. desember 1916 som Fredrikstad og Omegn Tidende, men ble så nedlagt. Den ble tatt opp i Fredriksstad Blad, ifølge Wikipedia.

 En provinsavisen

I boken har Spurkland tatt med deler av artikkelen fra Fredriksstad Tilskuer. Og hun skriver:

«Den 2. Juni 1881 skulle resultatene av Pasteurs forsøk med å forebygge miltbrann avsløres. Pasteur reiste selv ut til gården for å overvære avsløringen. Der hadde det samlet seg ca 200 personer, bønder, veterinærer, landbruksbyråkrater og journalister. I alt 60 sauer var med i forsøket. Ti av dem, var det ikke gjort noe med i det hele tatt. Tjuefem sauer hadde fått svekkete miltbrannbakterier to ganger i ukene før. Disse sauene sammen med tjuefem til fra samme fjøs hadde fått potente miltbrannbakterier injisert tre dager tidligere. Den norske provinsavisen Fredrikstad Tilskuer kunne måneden etter, 7. Juli 1881, bringe en lang rapport fra utlandet» med tittelen «En stor opdagelse af Pasteur» .

Anne Spurkland har skrevet en bok om kroppens eget forsvarssystem.

–  Et system av fantastiske celler og underlige stoffer som hver dag, hver time, hvert minutt utkjemper en kamp på liv og død mot de usynlige mikrobene som til enhver tid omgir oss. Immunforsvaret vårt holder oss friske, men visste du at det også kan virke for godt, så det som i utgangspunktet skal holde sykdommene unna, selv kan være årsak til at vi blir syke?, skriver forlaget om boken.

Artikkelen fra 1881

Her er artikkelen:

«Det er dessverre en kjentsgjerning, at den Sygdom, som man kalder Miltbrand, hvert Aar kræver mange Heste, Kjør og Faar, ja at der hvert Aar død Millioner av didse Dyr, uden at Videnskaben hidtil har kunnet finde et Middel herimod.

Nu har imidlertid den berømte franske Naturforsker Pasteur fundet et Middel, hvorved bevarer Dyrene mod Smitte. ….”

Pasteur har, som man ved, ført en ubarmhjertig krig imod alle de smaa Væsener som ødelægge Slikeormene og som angribe Vinstoffene. Han har i det Indre av de syge Silkeorme fundet uendelig smaa Skabninger, Vibrioner, Monaler eller Bakterier, lange stavformede Væsener, hvis Gjennomsnit ikke er mere end en Tusindedel av en millimeter, men, hvad mere er han har ikke alene sett dem, men ogsaa fundet Midler imod dem.

I Blodet av de Dyr, som ere angrebne af Miltbrand, har han nu fundet smaa levende Legemer, som han har kaldet Bakterider, og som spille en saa væsentlig Rolle ved denne Sykdoms Overførelse fra det ene Individ til det andet, at det er dem, der ere Aarsag til den, paa samme Maade som Trichniosen hidhører fra Trichiner og Fnat fra Midder.

Pasteur har imidlertid ikke ladet sig nøie med at saa at vide, hvorfra Sygdommen kom, men han har ogsaa fundet Midlet imod den, og dette midel er Indpodning af fortyndet Miltbrandgift. Hvorledes bærer han sig nu ad hermed?

Så følger en grundig beskrivelse av Pasteurs metode med å svekke smittestoffet og inokulere det på samme måte som når man Han tager en Draabe Blod af et Dyr, der er død af Miltbrand, hælder denne Draabe i en Suppe, der er kogt paa det samme Dyrs Kjød, og derpaa hælder han atter med forskjellige Mellemrum Draaber af denne nye Vædske i ligenende Vædsker, som han har afproppet i forskjellige smaa Flasker. Han udsaar altsaa paa en Maade den smittende Materie.

De forskjellige Temperaturforhold saavel som Luftens Indvirkning bevirke en hurtigere eller langsommere Udvikling av de smaa Dyr og som en Følge heraf ogsaa af det smittende Stof, der er blevet fortyndet paa forskjellig Maade. Smitstoffet bliver derpaa inokuleret i smaa Dyr som Mus, Katte osv., for at man kan prøve Virkningen paa dem. De dø ikke Alle, men de blive Alle angrebne.

Naar man naa synes, at Smitstoffet er blevet fortyndet i en passende Grad ved den ovennævnte Fremgangsmaade, og naar man tilstrækkelig har undersøgt dets Virkning ved de forskjellige forberedende Forsøg, inokulerer man det paa det Dyr, som man vil bevare for Miltbrand, ligesom man “vakcinerer Folk for at beskytte dem imod Kopper.”

Journalisten I Fredrikstad tilskuer forklarer deretter i detalj hvordan forsøket i Pouilly-le Fort ble gjennomført, før restulatet av forsøket beskrives:

Det storartede Resultat, Pasteur har opnaaet ved sin Fremgangsmaade, vil man ret kunne forstaa, naar man læser om følgende Forsøg, han i April dette Aar gjorde i Pouilly-le-Fort, tæt ved Melun, i Forening med sine to lærde medhjælpere Chamberlant og Roux. Landhusholdningsselkabet i Melun foreslog nemlig Pasteur igjennom dets Præsident Baron de la Rochette, at det vilde overlade ham adskillige Dyr, naar han vilde foretage sine Forsøg paa dem.

Pasteur tog imod Tilbudet, og man blev enig om, at Selskabet skulde give ham 60 Faar. Disse blev nu inddelte i tre Grupper.

Den Første Gruppe på 25 Faar vilde Pasteur to Gange med fjorten Dages Mellomrum indpode det meget fortyndede Smitstof, der skulde beskytte Dyrene imod Miltbrand. Paa den anden Gruppe, der ligeledes bestod av 25 Faar, vilde han derimod ogsaa med det samme Mellomrum indpode en meget smittende Materie, der vilde frembringe Miltbrand. Disse Faar vare saaledes alle bestemte at dø.

Den sidste Gruppe endelig, der kun bestod av ti Faar, skulde bevares for at man senere kunde sammenligne den med Faarene af den første Gruppe, der efterat de havde været vakcinerede uden at tage Skade, skulde udsættes for det meget smittende Stof. ….

De to første Grupper paa 25 Faar hver, altsaa de vakcinerede og de smittende, skulde forblive sammen i Flok, men alle de, der hørte til en Gruppe, skulde have Øret klippet paa en bestemt Maade. Man blev dernæst enig om, at alle de Faar, som døde av Miltbrand, skulde nedgraves hver i sin Grav og på et Stykke Jord, der var indhegnet med Pæle. Dette Indelukke skulde være en ny Forsøgsmark. Man ved nemlig, at det Græs, som voxer op av den Jord, som bedækker et Dyr, der er død af Miltbrand, meddeler denne Sygdom til de Dyr, som fortære det.

Dette forklarer man derav, at Regnorme, naar de kommer op til Overfladen af Jorden, bringer Miltbrandsbakterier med sig.

Det blev derefter bestemt, at 25 Faar skulde anbringes indenfor Indelukket og 25 udenfor, men kun nogle faa Fod fra Pælene, saa at alle Faarene kunde siges at kunde siges at græsse paa den samme Mark.

Da Selskabet endvidere ønskede, at der ogsaa skulde gjøres Forsøg med Kjør, gik Pasteur ind herpaa, idet han dog gjorde det med et vist Forbehold, da Kjør syntes mindre tilbøielige til at paadrage sig Sykdommen. 10 Kjør blev derfor delt i to Grupper, en paa sex, der blev vakcineret, og en paa fire der ikke blev vakcineret.

Den 5te Mai blev Forsøget gjort paa en Gaard, der tilhører Dr. Rossignol i Pouilly-le-Fort i Nærværelse av en Mængde Mænd der Alle vare istand til at dømme om Sagen….

Der var Bouley, Medlem av Institutet, Lisferand, Direktør for Agerdyrkingsdepartmenet i Handelsesministeriet, Foucher de Careil, Præsident for Landhusholdningsselskabet, Baron de la Rochette samt en stor Mængde Godseiere, Præfekten i Departmentet Seine et Marne, Batinot, endel Medlemmer af Generalraadet osv.

Disse Mænds Anskuelser vare iøvrigt meget forskjellige angaaende selve Sagen, thi Nogle troede paa Pasteur, imedens Andre vare Skeptikere og Vantro.

I det sidste Øieblik blev to Faar ombyttede med to Geder. De 58 Faar blev valgt saaledes, at der fandtes Exemplarer af enhver Race, ethvert Kjøn og enhver Alder. Endelig tog man istedetfor to Kjør, en Stud og en Tyr. Da Alt saaledes var ferdigt indpodede man den 5te Mai fem Draaber fortyndet Smistof i 24 Faar [og] en Gedog sex Kjør, altsaa i 31 Dyr.

Den 17de Mai, tolv Dage efter, indpodede man dem atter med et foryndet Smitstof, der dog var stærkere end det første. Den 31te Mai blev alle Dyr samlede, saavel de 31 som de 29 andre, og der bestod af 24 faar [og] en Gedog fire Kjør, som endnu ikke vare vakcinerede. Nu blev de Allesammen indpodede med en stærk smittende Materie, der iovrigt havde ligget urørt paa Flaske siden den 21de Marts 1877.

“Da Indpodningen var endt, tog Selskabet Afsked med hinanden for atter at samles Thorsdag den 2den Juni.

Paa denne Dag konstaterede man, 1) at alle de Dyr, i hvilke der to Gange tidligere, den 5te og 17de Mai, var blevet indpodet fortyndet Smitstof, vare levende og fulstændig raske, og 2) at 22 av den Gruppe, der ikke havde været underkastet en Indpodning, vare døde. Af denne Gruppe var der endnu tre levende, men to døde lige for Tilskuernes Øine og et samme Aften….” De ikke indpodede Kjør vare ganske visst ikke døde, men de vare bedækkede med store vandagtige Svulster, der indeholdt flere Potter Vædske, og som fuldstændig vandskabte Dyrene. Dessuden var disses Temperatur mere end tre grader over den normale.

Den næste Dag, Fredag den 3die Juni, døde et av de Faar der vare blevne Vakcinerede den 5the og 17de Mai, men ved Obduktionen fandt Dyrlægerne, at det var frugtsommelig, og at Fosteret var dødt. Faaret var altsaa død av denne Grund. Pasteur havde saaledes vist, at det Dyr, som man indpoder en Miltbrandgift, der er passende fortyndet, ikke kan faa Miltbrand.

…Han er altsaa en ny Jenner, men seet fra et vidensskabeligt Synspunkt er hans Opdagelse langt større end Jenners, thi Pasteur kjender Aarsagen til det Onde, han vil bekjæmpe, og han laver et kunstigt Smitstof, der passer for det Dyr, han vil behandle. Det er intet empirisk i hans undersøkelser».

I sin nye bok om immunforsvaret har Anne Spurkland tatt med deler av en artikkel i Fredriksstad Tilskuer fra 1881 om Louis Pasteurs vaksineforsøk .

I sin nye bok om immunforsvaret har Anne Spurkland tatt med deler av en artikkel i Fredriksstad Tilskuer fra 1881 om Louis Pasteurs vaksineforsøk .

Artikkeltags